Mel.:  Et kors det var det hårde, trange leje… (DDS 209)

I luften fyger det med mange stemmer,

men evangeliet de fleste glemmer,

der siges vel en masse sandt og rigtigt,

men dog fortrænges, hvad der er livsvigtigt!

Det krisetid er nu i hele verden,

og råd og vink vi får for al vor færden,

og endnu meget dystert kan os hænde,

mens Herren be´r os om til sig at vende!

Det altid er Hans kald i krisetider,

hvor mange mennesker uskyldigt lider,

Han siger:  ”Hvis I selv jer ej omvender,

en evig død jer pluds´lig også hænder!”  *)

Hvad gavner mon de mange alvorsminer,

mens man sig morer og til døde griner,

og mens mod undergangen verden haster,

den ligegyldigt nådens tid bortkaster!

Men er du en af dem, som Herren kender,

da er du en af dem, som Han udsender

som Himlens egne tro ambassadører,

om end de færreste dig låner ører!

Dit åsyn gør som flint og svøm mod strømmen,

men lad det ikke blive kun ved drømmen,

om verden gudløsheden trodsigt hylder,

se til, du dig med evangeliet fylder!

19.3.20 - jn

*) se Luk. 13:1-5