Forside Salmer Vor kampstilling i Kristus
Vor kampstilling i Kristus Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 04:34

Vor kampstilling i Kristus

Mel.:  Guds godhed vil vi prise… (salmebogen nr. 667) eller:  Den tro, som Jesus favner…. (salmebogen nr. 480)


Guds folk må ret betænke,
Hvad vi i Kristus har,
Thi andet kan ej skænke
Os frihed dyrebar,
Vi derfor indse må,
Hvad vi i Ham nu ejer,
Kun sådan har vi sejr
Og Satan kan modstå!

Men prøver du at finde
I hjertet trøstegrund,
Snart glæden vil forsvinde,
Kun suk fremsi´er din mund!
Ak, ond er vor natur,
Det vil hver kristen vide
Og må derunder lide,
Ej nytter nogen kur!

Den smerte Gud tillader,
Men vil dog ej vor død,
Om Satan end os hader,
Svar er der på vor nød!
Ja, det er sandt og vist,
Guds Søn har sejren vundet,
Vort frihedsbrev er fundet
I Herren Jesus Krist!

Den tro, som kun vil bygge
På evangeliets ord,
Kan vidne om en lykke,
Som i det hjerte bor,
Som nåden kun gør stærk,
Den stadig mig tilflyder,
Mens jeg mig højlydt fryder
I Kristi frelsesværk!

Så lad os da tilegne
I kamp og troens strid
Guds rustning alle vegne,
Ja, bede med al flid
Og ej at stikke af
Fra Kristi vidnehære,
Til krig Han os oplære,
Vor Helt fra Golgata!

Se, sådan er vor stilling
I Kristus underbar!
En kongelig bevilling
I Ham du nemlig har!
Lad komme hvad der vil,
Vi drikke vil af kilden,
Antændt af nidkærsilden,
Der rigeligt slår til!

-jn-

10/9.09

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)