TV´et er i sandhed et vindue ud til en verden, som mere end nogensinde går sin undergang i møde (1. Kor. 7:31) i enhver henseende.

USA er langt fra den gudsfrygt, er besjælede nationens fædre som den splittede nation, den nu er.  Frankrig betegnes også som splittet.   Ja, hele EU er i opløsning med bl.a. en gudløs, homosex-venlig forfatning.

Krige hærger i Mellemøsten, og nu tales der også om frygten for en pan-epidemi af Coronavirus.  TV-vinduet viser os time for time en verden med frygt og ængstelse (Luk. 21:26) fuld af ulykkelige flygtningestrømme.

Samme ”vindue” afslører også, at underholdningsprogrammerne kappes om at ”more os til døde” (som var titlen på en til norsk oversat bog af den afdøde mediemand, Neil Postman, ”Amusing Ourselves to  Death”).

Hellig sorg derover mærker dybt sande disciple af Jesus Kristus, medens verdsliggjorte kristne gerne lader sig underholde og betrygge uden at kende til ”smerte over Josefs (Guds folks) brøst” (Am. 6:6, gl. ovs.).

Den verdslige larm er trængt ind i de kristnes forsamlinger – i Amerika kalder de det for ”worship”, som betyder ”tilbedelse”, men er en støjende maltraktering af det ord.

”De første kristne samledes i hjemmene, og de kommer sandsynligvis også til at slutte dér”, sagde en norsk forkynder. Selvom det ikke er nemt, så sker det tak og lov. Jeg træffer jævnligt flittige kirkegængere, som hver søndag citerer i kor ”Jeg tror på de helliges samfund” (fra trosbekendelsen), men hvem véd i praksis, hvad det reelt indebærer?

”Når I kommer sammen…” siger 1. Kor. 14:26.  Dette er altså bibelsk – med Kristus som midtpunkt (Mt. 18:20) formidlet g/ordet og Ånden.  Ja, sådan er det her og nu nu lige inden Herrens komme, som står for døren.

28.2.20 - jn