Forside Salmer Fundet og båret på ørnevinger
Fundet og båret på ørnevinger Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 19. juni 2020 11:02

Melodi:  Et kors det var det hårde, trange leje…  (DDS 209)


Tak, Herre, for din trøst og hjælp i nøden,

du som bevidnet er som førstegrøden (1. Kor. 15:20)

blandt alle dine medopstandne fæller,

for hvem ej dødens brod ej mere tæller!


Dit nærvær vi i livet rigt erfarer,

mens du fra verdens tomhed os bevarer,

vi i den vandrer ikke mer i blinde

vi ej dens gunst vil søge nogensinde!


Som himmellys det er vort kald at skinne,

så vi om muligt må fortabte finde,

der hidtil Frelseren dog slet ej ville,

til nådens Ånd dem vækker i det stille!


Ja, sådan var det, at jeg selv blev fundet,

af evangeliet blev jeg overvundet!

O ven, du selv skal ej mer gå i blinde,

om du af Kristus vil dig lade finde!


Min vandringsstav den er bliver Skriften,

dens gode Ånd er i mig nu fremdriften

ved Kristus Jesus, der med ørnevinge

mig bærer hjem som hjælpeløs og ringe! 


12.6.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)