Forside Salmer En kampsalme
En kampsalme Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 16. november 2019 12:33


Mel.:  Jeg vil ile, aldrig hvile...

Lad mig haste og mig kaste
for din Trone ned,
som din tjener jeg mig læner
til dig i din fred!
Jeg i verden fandt ej sted,
hvor jeg hvile kan mit fjed,
du bereder nye glæder,
som jeg styrkes ved!

Op ad bakker, mens det lakker
mod sidste stop på jord,
det ej sinker, for hist vinker
Himlens frelste kor!
Kendte stemmer kalder mig
be´r mig blive på Guds vej,
så jeg slutter ad Hans ruter
i de afstukked´ spor!

Stille, ensomt dig at tjene,
er mit lod på jord,
her at være uden ære,
som på "kød" beror,
men som træet ved Guds bæk,
som i tørke tørrer ej væk,
frugter bærer, mens det nærer
sig ved livets ord!

Her at lide og at stride
fri i åbent rum,
trøst i vånden gi´r ved Ånden
det evangelium,
i hvis kraft vi holder frem
korsets ord, som er for dem,
som vil reddes og opledes,
medens selv de vender om!

16.11.19 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)