Forside Artikler Evangelistens kald
Evangelistens kald Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 14. november 2019 09:54


"Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste!"  2. Tim.  4:5

Jeg tror ikke, jeg véd om noget andet bibelord, der har berørt mit eget kristenliv som netop disse afskedsord af Paulus,  her næsten på vej til skafottet som martyr for Jesus.

Jeg véd heller ikke om noget bibelord, der i den grad har ydmyget som denne "udfordring".

Men een ting véd jeg.  Jo mere erkendelse jeg får at mine synder og deres tilgivelse og nedsænkning i havets dyb (Mik. 7:19), jo mere har jeg lyst til at dele evangeliets ufortjente nåde med andre syndere på livets åbne hav.

Hvordan  gøres en evangelists gerning?  Det er ikke absolut at optræde som sofistikeret stævnetaler, men snarere som evangelisten Filip at gå, hvor der er "øde"  (Ap.G.  8:26) for netop dér at gøre en evangelists gerning overfor en ensom rejsende, til hvem han forkyndte "evangeliet om Jesus."  (v. 35).  Men det havde også gjort for de mange (v. 5-6).

Også jeg har gennem tiden fået lov at tale til mange, men nu som ældre, svagelig mand får jeg stadig lov til at "gøre en evangelists gerning" på tomandshånd ligesom Filip på "øde" steder udenfor kirkens tykke mure.

Metodisternes store leder, John Wesley,  blev en dag standset på en ensom ridetur af en røver, som  ville have hans penge.  Dem fik han, men Wesley nåede at sige:  "Hvis du får brug for det, så husk, at Jesu blod renser os fra al synd!"  Han mødte Wesley senere som en forvandlet, tilgivet synder!

Ord om vor Frelsers tilgivende nåde videregiver jer i denne tid til mange stakkels utugtige kvinder, som "overfalder" e-mail boks.  Jeg ynker dem, men tænker så på det  upåagtede kald til at gøre en evangelists gerning borte fra rampelyset med risiko for stundom at få lidt snavs under neglene.
14.11.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)