Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 06. november 2019 12:31 |
Mel.: Se, nu stiger solen... (DDS 754)
Job blandt Østens sønner var stor og rig, ingen var i gudsfrygt den fyrste lig, trods sin rigdom tilbad han Herrens navn, selv da han på gods måtte lide savn!
Han med sår og smerter elendig blev, som på asken ham snart til vanvid drev, "fromme" venner bragte ham ingen trøst, dog forbande Gud kunne ej hans røst!
Herom blev der skrevet en nyttig bog fuld af mange spørgsmål og klagesprog, kloge venner meget ham sige vil, men kun Job som tjener Gud lytted til! (Se Job 42:7-8)
Thi af Jahwe Job herligt blev oprejst med den førhen hellige gudsfrygts gejst, med hans livskraft var det endnu ej slut, han, som før af prøvelser var nedbrudt!
Se, hvordan for ham Gud det ende lod, (se Jak. 5:11) selvom der var meget, han ej forstod, men for os Han stadig er nåderig og os danner, så vi bli´r Kristus lig!
Evigheden alle vi stunder til, hvor først svar på alt, Gud os give vil, på Jobs vidnesbyrd dig da flittigt øv: "Min Genløser lever trods alt mit støv!" (Job 19:25) 6.11.19 - jn
|