Min mobil ringede midt i en middagslur.  En irakisk kvinde "responderede" i tlf.  på mit lille "gospel card", jeg havde givet hende og 3 andre i cafeteria-afdelingen på Kvickly.  Hun ville gerne have besøg af min kone og mig i sit hjem dagen efter.

Hun er gift med en selvstændig, travl maler.  "Han er ikke så  troende", sagde hun, men hun selv havde en stærk,kristen udstråling.  De har 3 børn, men en lille datter er delvis lammet.  Hun fortalte, at hun ønsker at give sin ene nyre til barnet.  Kvindens far var blevet dræbt i Irak pga. kristenforfølgelse, så min kone og jeg følte os meget små, da vi fik historien.

Det hele begyndte i kaffestuen hos Kvickly, hvor jeg ventede, mens Solfrid gjorde indkøb.  Oplevelsen med pågældende 35-årige, irakiske kvinde og hendes irakiske veninder var "et vink med en vognstang" om at være obs på de naturlige anledninger, der gives ude i terrænet for evangeliet.

I hendes hjem gav jeg hende mit vidnesbyrd.  "Et øjeblik", sagde hun, "jeg skal lige hente min Bibel."  Og så kom hun med både sin irakiske og danske Bibel, så hun kunne følge med, når jeg citerede Guds ord.  Herligt!

Børnene taler bedst dansk, men begge sprog holdes dog ved lige.  En af pigerne har muslimske kammerater, men ingen frimodighed til at vidne om Kristus.  "Jeg vil meget gerne møde dine børn", sagde jeg, "for jeg havde engang samme problem i skolen."  Det var hun allerede meget opsat på.

Samtidig med at jeg følte mig lille, da jeg hørte om andres lidelser pga. troen  i deres land, fyldtes jeg med taknemlighed over at have forkyndt evangeliet til både arabisk-, tamilsk- og farsi-talende mennesker her  i mit eget land.
 
Jeg er p.t. for svækket til at rejse ud i den store verden, men "de fremmede" kommer jo til mig.  "Udfordringen" er selv at være åndelig vågen og parat og  ikke gemme sig i en kirke el. et missionshus.   "The market is wide open!" sagde engang en engelsk salgsleder til os sælgere.  Det gjaldt vore produkter - men det gælder osse og især evangeliet! -
23.10.19 - jn