Forside Salmer Med Herren er vi altid i majoritet!
Med Herren er vi altid i majoritet! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 17. oktober 2019 11:19


Mel.:  Fryd dig, du Kristi brud..  (DDS 81

Forlyst dig i Guds ord,
ja, sæt dig ved dets bord,
hvor tid du må dig give
og lade dig oplive,
da får du nye kræfter
Guds Søn at følge efter!

Har du dertil ej lyst,
er snøret til dit bryst,
med ordet sluk de pile,
som Satan ind vil kile,
fasthold hvad ordet siger,
da straks han fra dig viger!

For Gud sådan at stå,
det du som kristen må
dertil skal du dig vænne,
for bedre Ham at kende,
vi først må være stille
før mange ting at ville!

Da snart du jubler ud
det enkle glædesbud,
du vil, at andre hører,
hvor der er åbne dører,
Guds ord er for dig skatten  (se  2. Tim. 1:14)
mer end TV-debatten!

Da find igen den plads,
hvor du er bedst tilpas,
hvor Åndens stille stemme,
dit indre kan fornemme,
betro dér Ham din byrde,
din Tilsynsmand og Hyrde!  (1. Pet. 2:25)

17.10.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)