Forside Salmer På falderebet
På falderebet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 13. oktober 2019 15:03


Mel.:  At sige verden ret farvel...  (DDS 538 af Grundtvig)

Sig nærmer tiden, jeg det véd,
det går snart mod den evighed,
jeg føler hist mig venter,
mit legems telt nedbrydes skal  (2. Kor. 5:1)
i denne jordens tåredal,
når mig dødsenglen henter!

For længst er dog for mig begyndt
det evighedens håb så skønt,
thi Kristus her mig mødte
i mine ganske unge år,
da jeg som det fortabte får
Han mig ved tro genfødte!

En syndfri helgen jeg ej blev,
da Han i Himlen mig indskrev,
hvorfra jeg ej udslettes
trods mine mange fejl og brist,
ja, trods min sjælefjendes list,
hvis anslag mod os rettes!

Om han til dørs vil følge mig,
hans dødens bytte bli´r jeg ej,
thi knust blev hans dødsvælde, (Hebr. 2:14-15)
ved Jesu død på Golgata
jeg derfor tager trygt herfra,
thi Hans "fuldbragt" skal gælde!

Jeg ved Hans fattigdom blev rig,  (2. Kor.8:9)
da Han på jord ukendelig
tog på sit korsets smerte,
men dø Han skal nu ikke mer,
og salig er enhver, som her
Ham plads gi´r i sit hjerte!

13.10.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)