Ovre i Florida, i byen Sanford, bor i et velorganiseret center pensionerede missionærer, som jeg engang var ung sammen med i en træningslejr i PA ("boot camp").  Dérfra spredtes vi, og mange rejste til fjerne steder med evangeliet.  Og nu befinder de sig i en lys livsaften i et godt fællesskab.

Det er en velsignelse at kende dem, og jeg længes efter at se dem endnu engang.   Legemlige skavanker er med tiden stødt til, men en Kristus-centreret horisont lyser over disse kære venner i dette praktiske åndehul.

Ja, medens USA kæmper med deres "America first"-præsident om at være netop "first" i verden, så er det stadig landet med Herrens"vægtere på Zions mure",  som bier på Ham. Dér siger de troende ofte farvel til hinanden med de muntre ord:  "See you here or there or in the air!"

Modsat er det forstemmende at se ind i den gudløse dramatikers, Henrik Ibsens håbløshed og åndelige mørke i verset (fra digtet "Bergmanden"):

Hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag.
Ingen morgenstråle skinner;
ingen håbets sol oprinder!

Han var nær ven med gudsbespotteren Georg Brandes, som han opmuntrede til indædt at udkæmpe sin ateistiske kulturkamp i DK uden dogmer, uden Gud, uden ægteskabsbånd, i "fri" kærlighed, dvs. i utugt,  for til sidst at ligge afpillet på et skyggefuldt dødsleje uden "håbets sol".

Hvor anderledes herligt er Davids og alle troendes vidnesbyrd, når vi med ham kan tale om Kristus som "morgenens lys, når solen står op, og en morgen uden skyer!"  (2.Sam 23:4, norsk)).  Det  vidnesbyrd vejer tungere end alle denne verdens "forstå-sig-på-magere" og munder ud i de glade  ord:  "For mig er livet Kristus og døden en vinding!" (Fil. 1:21, norsk)

"Har De noget håb for imorgen" spurgte engang Churchill i en audiens den da 35-årige Billy Graham, som viste ham hen til netop Jesus Kristus.

24.8.19 - jn