"I må fødes på ny!"  (Joh. 3:7)

Der er skrevet en god, vækkende sang om disse alvorsord af Jesus af en kristen forkynder William T. Sleeper (1819-1904) under en serie vækkelsesmøder i Worcester, Massachusetts, hvor han hjalp til under evangelisten George F. Pentecosts tjeneste, som selv var en medarbejder til den navnkundige D.L. Moody.  Hvis du er fortrolig med engelsk, anbefaler jeg, at du ser og evt. synger teksten på vedhæftede fil.

Så vidt jeg véd, er sangen også oversat til norsk, og jeg husker min evangelistven, Rolf Svindland, sang den på et af vore møder i Sognefjorden, Norge. Jeg kan endnu, så mange år efter, høre ham synge det enkle omkvæd akkompagneret af sin guitar:

./. Du fødes må på ny, ./.
ja, sandelig, sandelig siger jeg dig:
Du fødes må på ny

Det er mange år siden og stammer fra en tid, hvor der ofte på de evangeliske møder blev forkyndt den nye fødsels "must".  Ordet blev sagt til den religiøse Nikodemus, der kom til Jesus om natten, hvor han fik at vide, at hans religiøsitet og teologiske lærdom ikke var nok.

Til mig kom en jævnaldrende ven for at få uddybet ud fra Skriften, hvad det vil sige at blive født på ny.  Han kom om eftermiddagen, ikke om natten, og vi har foreløbig afsat 2 samtaletimer omkring dette alvorlige spørgsmål, idet vi grundigt og tålmodigt gennemgår det sammenhængende afsnit fra Joh. 2:23-3:1-21.  Jeg kan ikke mindes, hvornår der sidst er kommet nogen til mig omkring det spørgsmål.

Min ven er en særdeles flittig og sympatisk kirkegænger, der ikke vil undvære en eneste søndag m. kirkebesøg.  Han kommer fra et godt hjem og er barnebarn af en god præst.  Han hører under nadveren (ved altergang) ordene om "syndernes forladelse", og han bekender sig også ligesom jeg til Joh. 3:16.  I kirken har han også fået at vide, at når Jesus taler om at blive "født af vand og Ånd", sker dette i dåben.

Men med den opslåede Bibel foran os, så vi at det vand, Jesus taler om, er ikke dåbens vand, men ordets vand (Ef. 5:26), og at dåben, som den blev praktiseret på Jesu og apostlenes tid var en ydre, offentlig tilkendegivelse af troens valg af Jesus Kristus som Frelser, og at dåben ikke udvirker åndeligt liv, men afspejler derimod død, dvs. vor forening med Jesus i Hans død, begravelse og opstandelse.  Rom. 6:4.

Alt dette var nyttigt og nødvendigt at samtale om.  Og så det alvorlige og ransagende spørgsmål:  Det går an at være religiøst og endda være en lærd teolog uden at være født på ny.  Vi talte om, hvordan det vrimler med religiøse kirkegængere både i folkekirken og i frikirkerne, som ikke véd, hvad det vil sige at være født på ny ved Guds ord og Guds Ånd.  Jeg delte med min ven, hvordan jeg selv er kommet fra en meget religiøs slægt med megen ydre fromhed, salmesang, smuk lyrik og højtidelig kirkegang uden selv at have oplevet det, Jesus taler om i Joh. 5:24, nemlig at være "gået over fra døden til livet", hvilket allerede sker nu i dette liv og ikke efter døden.

Herom vil vi fortsætte vor samtale, min gode ven og jeg, men kun Guds Ånd kan overbevise og bringe den enkelte til erkendelse af sin fortabte stilling og nødvendigheden af en ny, åndelig fødsel gennem omvendelse og personlig modtagelse af Jesus Kristus som absolut eneste Frelser.

Er dette store under sket med dig?  Eller er du blot religiøs med en from facade, men uden Åndens forvisning i dit hjerte, at du som en fortabt synder er frelst i Jesus Kristus og Ham alene?  Er du som Nikodemus blevet klar over, at det er just dette, du mangler, men spørger du som han hin nat under indtryk af evighedens alvor:  "Hvordan kan dette ske?"  (Joh. 3:9) da står din Frelser straks parat til at hjælpe og frelse dig.
14.8.19 - jn