Forside Salmer Gentagelsen
Gentagelsen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 03. august 2019 06:49


Melodi:  Se, nu stiger solen af havets skød... (DDS 754)

Solen, som opstiger fra dag til dag,
selv sig genta´r uden spor ubehag,
må vi som små sole os te som den
til med smil at gøre vor pligt igen!

Tænk, om solen klaged´:  "Jeg vil ej mer,
for hver dag det samme jo bare sker!"
Men for den gentagelsen er tværtom rig,
ja, må sådan vi være solen lig!

Thi vor hverdags dont en livsfylde har,
som for morgensolen er dyrebar,
må vi eje sådant et perspektiv,
rigt på solskin bli´r også da vort liv!

Solen smiler både til arm og rig,
den for alle er lige elskelig,
må Guds nådes sol sådan ses på os,
vore skrøb´ligheder og fejl til trods!

Men vor sande fylde er Jesus Krist,
hver gentagelse bli´r med  Ham ej trist,
thi hver gang vi inddrikker livets ord,
bli´r vor hverdag Himmelen selv på jord!

3.8.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)