Mel.:  Min død er mig til gode... (DDS 530)

Tidsåndens tænkemåde
Guds tanker ej forstår
skilt fra de ledetråde,
som evigheden når!

Dens digteriske spekter
ej har kompas og ror,
den med en ordflom fægter,
som dog ej gavner spor!

Guldald´rens store ånder
frembringer ord med lyst,
der dog sig smert´ligt vånder
i et fortvivlet bryst!

Trods ord, som vidtstrakt spænder
endog religiøst,
de jordelivet ender
utrøstligt, uforløst!

I tidens tænkemåde
sig bøjed Herren ned
til mig med Kristi nåde
og evangeliets fred!

Tidsånden mer ej leder
mig ned i bundløst dyb,
thi Ham jeg nu tilbeder,
som fandt mig, usle kryb!

25.7.19 - jn