Forside Artikler Overraskelsesmomentet
Overraskelsesmomentet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 16. juni 2019 06:07


Da jeg fyldte 50, gav en god ven mig dette ord, taget lidt ud af dets sammenhæng  "Du kan trygt gøre, hvad der falder for, thi Gud er med dig!"  (1. Sam. 10:7).

Det lyder måske ikke af så meget, men har dog betydet noget for mig og er kommet til at passe i mit liv.  Andre kan vidne om det samme.

En anden ven fortalte, at han netop traf vor kommende statsminister, Mette Frederiksen, ved en begravelse.  Hun fik den vidunderlige lille "hjertebog", som i sin design har et imødekommende smil over sig.  Den måler kun 6 x 6½ cm.  Det glædede mig at høre, da jeg husker hende i en TV-sekvens for mange år siden, hvor hun var i "clinch" med en kendt kristen og hans vidnesbyrd, som hun var påfaldende nedladende overfor.

Min ven gjorde med "hjertebogen" , hvad der lige den dag faldt ham for.

Da jeg lærte at undervise, sagde vor instruktør:  "Der skal være et overraskelsesmoment i undervisningen.  Eleverne skal aldrig vide, hvad der venter dem!"  Han advarede mod, at vi blev  for "stereotype".

Når jeg går i kirke, mangler overraskelsesmomentet.  Du véd på forhånd, hvad der skal ske og kan næsten stille uret derefter.  Og man hilser mekanisk på hinanden og siger de samme ord.  "Spørger man:  "Hvad har du på hjerte idag?" véd de fleste ikke, hvad de skal svare.

Men  "ude i byen" vader vi i "overraskelser".  Mange keder sig el. er fortabte i mængden og venter på et overraskende, frisk pust.  Intet er så forfriskende som evangeliet, og der er ingen grænser for, hvor opfindsom Kristi Ånd kan gøre os i mødet med  "the common people" (Mk. 12:38, eng. ovs.), - dvs. almindelige mennesker.  Paulus gjorde, hvad der lå lige for, når han samtalede med dem han "tilfældigvis" stødte på ude på torvet.  Ap.G. 17:17.

  "Gud må have været meget glad for jævne mennesker, for han har skabt så mange dem", sagde Lincoln.

  Lad os tænke på det med evangelisk fortegn uden "elitære" nykker.

16.5.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)