Melodi:  Jeg vil ile, aldrig hvile...  (Hjemlandstoner 379)

Evig frelse med dens helse
jeg i Kristus fandt,
Han som Kilde tørst kan stille
herom tales sandt,
ja, om nåden, jeg ej forstod,
da jeg stolt stod Ham imod,
dog det skete, Han opledte
mig, som synden bandt!

Han begyndte og påskyndte
nådens frie valg,
og mig rørte, så jeg hørte
Hyrdens stille kald,
som jeg kunne ej modstå,
ved Hans fødder snart jeg lå,
og til stede var Hans glæde
trods mit syndefald!

Ak, uværdig og ufærdig
er jeg, lerets kar,
uden dadel er den adel,
jeg i Ham dog har,
Han erlagde den højeste pris
herom er Hans blod bevis,
korsets lære er min ære,
andet jeg ej godta´r!

15.6.19 - jn