En frelse, forstanden ikke kan begribe |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 09. juni 2019 13:06 |
Melodi: Guds igenfødte, ny-levende sjæle... (DDS 492)
Guds Ånds genfødende genløsningsunder er af guddom´lig og evig natur, thi den på Frelseren ene sig grunder og er for mig en beskyttende mur mod hver en løgnens og fjendskabens stemme, som jeg i sjælen kan ofte fornemme! Halleluja, halleluja!
Udvalgt i Kristus for stort at begribe for min af synden besmitted´ forstand, ej hjælpe kan nogen smuk orgelpibe, Ånden om Ham kun oplyse mig kan! Han vil til nåden i Kristus mig binde, som i mig selv jeg slet aldrig kan finde! Halleluja, halleluja!
Thi jeg kan ej, selvom jeg det vel ville, mig fra Hans nåde løsrive mig fri, mig vil forfølge Hans frelsende Kilde, som vi som genløste kun trives i! Han som fortabt mig har søgt og har fundet, evigt til Gud som Hans barn jeg er bundet! Halleluja, halleluja!
Som pantet Livsånden os ej forlader og os beseglet har til Kristi dag, hvor med Hans folk af lovsangs myriader, vi skal med Ham evigt være i lag! Vort halleluja bli´r da særligt herligt glad og frigjort og ej mere besværligt! Halleluja, halleluja!
9.6.19 - jn
|