Hvis jeg talte m. en sælger om salg/salgsteknik, ville der være levende og munter kontakt, fordi vi befinder os professionelt på samme  "boldgade".
 
Men ville jeg som kristen tale åndeligt m. en ikke-kristen, ville dette være umuligt, for "et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd..."  (1. Kor. 2:14). Åndelig forståelse er derfor udelukket.

Dog taler jeg mod sådanne "odds".  - 1. Kor. 2:13 siger jo:  "Derom (dvs. om åndelige spørgsmål) taler vi...med ord lærte af Ånden."  Vi holder altså ikke op med at tale om Herren, lige så lidt som Paulus gjorde det.

Det er et paradoks blandt mange andre af kristenlivets paradokser. Mødet med et vantro menneske er mødet med en stærk, gudsfjendsk åndsmagt, som vi er magtesløse overfor, og alligevel ikke, "fordi Han, der er i jer, er større end han (dvs. djævelen), der er i verden."  (1. Joh. 4:4).

En gammel ven "udfordrede" mig en gang til at nyttiggøre mig af min salgsteknik rent religiøst (som han sagde), hvilket lød besnærende (og verdslige teknikker bruges da også i vid omfang i kristelige programmer), men min ven tog fejl, selvom han mente det godt og venligt.  Som Kristi vidner har vi kun een metode, metoden over alle metoder:  Helligånden.

Men er jeg nu praktisk og jordnær nok?  Ja, i allerhøjeste grad.  Den kristne forretningsmand i fly´et sukker stille til Gud om Åndens ledelse og praktiske hjælp til en sjælevindende samtale med en medpassager - eller der kan være legio af andre gyldne, jordnære anledninger.  For mit eget vedkommende har ofte Luk. 12:12 været et såre praktisk og prosaisk "arbejdsord".

Og det trods alle paradokser og odds, der er imod os.  For ingen kan "krydre" (el. salte) vor tale og vort Kristus- vidnesbyrd som Hans gode Ånd!
1.6.19 - jn