Forside Artikler Budskabet i det nedskrevne evangelium
Budskabet i det nedskrevne evangelium Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 26. maj 2019 09:14



   Vi har 4 ev., fordi Gud ønsker ved Ånden, som "den ganske Skrift" er indblæst af (2. Tim. 3:16), at særligt pege på 4 sider af vor Herre Jesus Kristus, - nemlig som Messias (Konge) i Mt., som Tjeneren i Mk., som sandt menneske i Luk. og endelig som Guds evige, guddommelige Søn, ja, som Gud selv (se Joh. 1:18). 


Dette må dog ikke forstås alt for skematisk og snævert, men kan dog være en nyttig og praktisk "outline" eller studienøgle.

Den oprigtigt søgende bør begynde med Johs. ev., som specielt er nedskrevet som hjælp til at tro, "at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i Hans navn."  ( 20:31).

Johs.ev. er altså især  Åndens vidnesbyrd om Ham.  Han peger ikke på sig selv , men på Kristus.  De, som påberåber sig en særlig Åndsoplevelse (som sværmere gør) véd kun lidt om Åndens tjeneste, som er at herliggøre Kristus, ikke sig selv.  (kap 16:14).

Herom siger Herren i kap. 16 tre ting:
 
1. Han (Helligånden) skal overbevise om synd - "om synd, at de ikke tror på mig!" v. 9. -  Problemet er ikke blot, hvad ondt vi har gjort, men mest hvad vi har gjort med Jesus, som bar vor synd.

2.  Han skal forkynde den retfærdighed, "at jeg går til Faderen" (v. 10)  Synden bragte Ham til korset, men retfærdigheden på Tronen!  Dér er Han som vor retfærdighed og retfærdiggører.

3. Han skal forkynde den dom, at "denne verdens fyrste" (djævelen) er dømt" (v.11).  Det er han allerede blevet, da han og hans onde hær blev afvæbnet og besejret på korset.  (Kol. 2:15).

Tænk derpå under stille bøn. Da vil denne lille "outline" ikke blive blot bogstaver el. tør teologi, men vil gøre Kristus stor for dig.

26.5.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)