Jeg besøgte en medkristen i nabolaget.  Han er 2 år ældre end jeg og ytrede sig om sin alderdoms skrøbeligheder.  "Vi er gamle", lød  igen og igen.  "Men så er det vel heller ikke værre", smilede jeg.  Udenfor hans gadedør stod min rollator som synligt udtryk for mit eget handicap, der i virkeligheden er værre end min aldrende vens.

Jeg delte med ham den store nåde, det er at kunne bevæge sig i det fri og fra min rollatorkurv dele ud medbragte Guds ord på tryk i mødet med folk.  Eller at kunne hejse flaget med evangeliets vidnesbyrd i den avis, jeg har skrevet i gennem mere end 50 år.  Eller om søndagen kunne åbne Bibelen med få venner og udlægge ordet for børnene.  Jo, jo, vi er blevet gamle, men så er det heller ikke værre!

Også for os gamle findes der i Kristus et Kana´an, der "flyder med mælk og honning", dvs. "med al den himmelske verdens åndelige velsignelse" (Ef. 1:3).  Jeg lærte som ung, at Israels forjættede land ikke er et billede på Himmelen, men på de tilegnede velsignelser i Kristus, som vi i troen skal  få lov at indtage i Kristus uanset alder og fysisk svækkelse.

Efeserbrevet , der i de 3 første kapitler handler om, hvad vi har i Kristus, inden det i 4. kapitel begynder på formaningene, er således DNT´s Josua-bog.  En troende mand havde en særlig glad udstråling, og nogle venner spurgte ham om hemmeligheden.  Jo, han var en dag begyndt på Efeser- brevet., og han blev så begejstret, at han læste det en gang til - og endnu en gang, igen og igen, og følte sig til sidst hensat i "det himmelske".

Gamle mennesker kan ofte blive mismodige, ja ligefrem deprimerede.  Afmagtsstunder slipper vi ikke for.  Dem har aposten også kendt til både i og udenfor fængslet.  Ef.br. er skrevet fra et fængel i lænker.  Alligevel begynder det med lovprisning over alt det, vi ejer i Kristus.

Vore omgivelser venter på at se netop sådanne glade "Efesus-kristne", ej mindst ungdommen.  Og det vil de, hvis vi lærer at tage "tage vore ejendomme i  eje" (Ob. v. 17), som er skænket os af nåde i Kristus Jesus.

11.5.19 - jn