"Se, om der gives en smerte som den, der er tilføjet mig..."  (Klages. 1:12)

Sådan klager den lidende.  "Ingen kan sætte sig ind i det, jeg må gennemgå", lyder det.    Jo, Han kan,  vor medlidende Ypperstepræst,  sendt for de lidende  (Hebr. 4:15).

Jo mere vi selv kender til Hans trøst i den lidelse, ingen andre forstår, jo mere kan vi føle med andre.  Vi  hilser tit hinanden med ordene: "Hvor´n går det?"  -  Der svares:  "Tak godt!" selvom det ikke altid er sandt.

I Amerika er det endnu værre.  Dér siger man tit hinanden:  "How are you?"  eller "How are you doing?" og så skal der svares:  "Thank you, I´m fine!" -  Det regnes for upassende, hvis jeg svarer andet, fx "Do you really want to know?"  Det har jeg prøvet, men gør det ikke mere uden videre.

Jeg møder så mange overfladiske kristne, ja, som  netop er på overfladen og derfor svære at få ægte kontakt med.  Jeg møder også ind imellem lidende medkristne, som jeg er kaldet til at formidle en medlidende Frelser til.  De trænger til mere end pjat og plat eller kliché-svar.

Jeg prøvede forleden under "kirkekaffen" at vidne for en kirkegænger, som jeg  "socialt" var godt "inde", indtil jeg viste interesse for hans fortabte sjæl.  Hans kone sad ved siden af.  Hun sagde til sin mand:  "Måske skulle I møde og tale om Bibelen..."  Hun var afrikansk og talte gebrokkent dansk, men jeg mærkede, at hun led for sin uigenfødte mand,  som barikerede sig bag mange ord, men jeg kendte i mit hjerte lige så stor smerte for hans lidende hustru.  (Hustruer må ofte lide for deres mænd!)

Oplever du sand medfølelse hos Jesus?  Eller ryster Han dig af sig med overfladiske ord og skiftsteder?  Nej, Han formidler ved sin Ånd Skriftens trøsterige ord til din lidende sjæl helt på sin egen, nænsomme måde som den "sjælens Hyrde og Tilsynsmand", Han er for dig og mig.  1. Pet. 2:25

7.5.19 - jn