Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 01. maj 2019 11:29 |
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min.. (DDS 679)
Se, fra det røde tegltags ryg mig atter hjert´ligt glæder den lille solsort elskovssyg nu hvor der bygges reder, jeg her i forreste parket kan føle, våren er komplet med sangnæb alle steder!
Jeg selv til lovsang får ny lyst, for vel jeg er til mode, med våren helt ind i mit bryst som uforskyldt et gode vi mærker særligt her til lands, hvor for dets flora vi har sans på denne skønne klode!
Jeg ej misunder gods og slot, thi jeg fik alt tilfælles med Ham, som ej går bankerot, og som ej pluds´ligt ældes, i Himlen er min arv forvist som skænket er i Jesus Krist, i Ham jeg overvældes!
Den smukt påklædte forårsdragt mig minder om det Eden, som venter os i al sin pragt, når hele menigheden skal samles som vor Frelsers brud langt skøn´re end hvert blomsterskud, som glæder os herneden!
Syng solsort som du sang i fjor, som kaldet hid du kommer, men om den nye, syndfri jord med evighedens sommer os Herrens løfte givet er, som lille forsmag er den her, hvor forårssolen flommer!
1.5.19 - jn
|