Forside Salmer lærken som lovsangsleder
lærken som lovsangsleder Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 30. april 2019 06:42

Mel.:  Løft dit hoved, du raske gut...

Lærkefuglen den højt mod sky
lærer mig med min sang at fly
bort fra den nedrende sfære,
hvor ånden ej la´r sig nære!

Synd jeg har, ak, i  min natur,  (Rom. 7:17)
som kan gøre min vandring sur,
Kristus dog selv skal regere,
da Han gi´r nåde langt mere!  (Jak. 4:6)

Lærken synger sig frigjort glad
bort fra verdens gudsfjendske had,
må den vor tro inspirere
til at med den triumfere!

Det i Kristus går herligt an,
i os selv det ej gøres kan,
tryg er jeg under Hans vinger,
når mod mig "løverne" springer!  (Sl. 57:5)

Syng med lærken i vårens sol,
stem i hjertet blot din fiol,
sådan lad dig overskylle
med Åndens stadige fylde! (Ef. 5:18)

30.4.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)