"... i dem findes der ting, som er vanskelige at forstå..." siger Peter om Paulus´ breve.   1. Pet. 3:16. Og det er vi nok ikke uenige i.

Guds ord frita´r os ikke fra vanskeligheder el. fra, - som læreren i skolen sagde - "at tænke indenad".  Bibellæsning er et  "Åndens lys" m.  Åndens bistand uden at dog forstanden passivt frakobles.

Kommunisterne anklagede engang de kristne for at være intellektuelt dovne, dvs. ikke gide at tænke.  Det er  en ondskabsfuld anklage og heller ikke sand.  I skoletiden havde vi gode lærere, der udfordrede os til at tænke selvstændigt.

Vor klasselærer lærte os, at en  digter i  "guldalderen" var et menneske, der skulle løse tidens bundne tanker.  -  Søren Kierkegaard, som i 200 året for sin fødsel i 2013 blev gjort til ikon el. en "kulturkanon", var måske verdens største tænker/ filosof, så min tysklærer skal have tak fordi han fortalte os om ham.  Han lærte os, at en filosof er et menneske, der søger at finde livets mening.

Jeg  skal nu til en S.K.-studiekreds med ædle S.K.-fans.  Selv tilhører jeg ikke  ham, men han tilhører mig. Jeg tilhører Kristus af uforskyldt nåde. Måske kan jeg være til  hjælp for ham som han  for mig.  Det vil jeg prøve, når jeg "bruger" ham opbyggeligt, - ja med det ståsted, jeg selv lykkeligt har fundet i Kristus-troen  lader jeg "bordet fange" overfor ham og bruge noget af det, han så sandt har skrevet som springbræt til at formidle det evangelium, han uindpakket kunne have forkyndt meget klarere for at sige det mildt.

S.K. vidste alt om kristendom, men kaldte sig ikke selv en kristen, kun et "polititalent", der efterforskede misforholdet mellem den deklamerede religiøsitet og Kristi efterfølgelse i praksis.  Den levede han ikke selv op til, indrømmede han.  Mange véd også i vor tid meget om kristendom, men ikke mere. En dreng svarede, da han blev spurgt, om hans far var en kristen.  "Ja, det er han vistnok, men han gør ikke så meget ved!" -  Det gjorde S.K. - tilsyneladene lidenskabeligt -, men var det mere end digterisk/tankemæssigt?

28.4.19 - jn