En har sagt, at en god bog kan man digte videre på.  Det kan man også på en god prædiken, selvom jeg hellere vil bruge et andet ord end "digte".

Sådan virkede pastor Henrik Laursens prædiken på mig 2. påskedag, hvor han  inspirerende udlagde "dagens tekst" fra Luk. 24:13-25. Det var i Vigerslev Kirke i Valby, lidt højkirkelig måske, men Guds ord blev forkyndt, og når det sker i Ånd og sandhed, betyder den kirkelige staffage mindre.

Jeg tror ikke på bibellæsning m. lyntogets fart, men hellere langsomt og eftertænksomt grundende, gerne over samme ord i flere dage.  Det slog mig, da jeg standsede en ekstra gang ved v. 27:  "Og idet Han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om Ham." 

Da blev det igen understreget for mig, at hensigten med al bibellæsning er opleve den som Guds ord, der handler om Ham.

Jeg har i snart lang tid være på vandring i Mosebøgerne og måtte på ny denne morgen bede om "opladte øjne", så jeg ved Åndens hjælp ser, hvad der handler om vor Herre Jesus Kristus både gennem stederne om den ledsagende skystøtte på rejsen, ofringerne, det såkaldte "åbenbaringstelt",  mannaen i ørkenen, Kana´ans velsignelser, osv. osv.

En god bibellæser er m.a.o. en Kristus-centreret bibellæser, som Helligånden sætter i brand sådan, som det skete for Emmaus-vandrerne, hvis hjerter hjerte netop brændte efter "bibeltimen" med Jesus. v. 32

En gammel ven og god forkynder opmuntrede os til at studere hele Bibelen og sagde:  "Husk på at Herrens øjne hvilede selv på det skrevne ord" og han citerede Hebr. 10:7:  "I bogrullen er der skrevet om mig!"
 
Lad os tænke på det, når vi åbner vor Bibel og giver os tid til den!

26.4.19 - jn