Forside Salmer Sandheden som ikke kan gradbøjes!
Sandheden som ikke kan gradbøjes! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 24. april 2019 09:30


Mel.:  Et kors det var det hårde, trange leje...

Hold modigt stand, stå fast på sandhedsordet,
da bli´r af Satan du ej nemt afsporet,
for vi nok véd, hvad ondt han har i sinde,
vi derfor vil i tro ham overvinde!

Vi skal af ham os ikke lade kyse,
så længe Skriftens ord vil for os lyse,
vi skal ham dog ej heller ignorere,
men med Guds rustning lade os armere!

Den fulde rustning vi i Kristus ejer,
og når vi omgang med Hans sandhed plejer,
da bliver Biblen mere end bogstaver,
thi den formidle vil os Åndens gaver!

Guds ord vi elsker som et testamente,
ja, som en kapital med renters rente,
vort kald er Kristi rigdom at tilegne
og kendskab til Ham sprede alle vegne!

Men vogt dig for at bli´ en vendekåbe,
for eftersnakkeren er kun en tåbe,
men lær, som endetiden sig tilspidser,
at holde stand på sandhedens præmisser!

Den "salvelse", hvorom Gudsordet taler,  (1. Johs.br. 2:20)
den til fornyelse, Hans folk husvaler,
vi ej af andet Ophav vide ville
end dig, o Herre Krist som sandheds Kilde!

24.4.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)