Forside Salmer Tal til Klippen
Tal til Klippen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 05. april 2019 08:44

Tal til Klippen,
for den er een gang for alle blevet slået!
Smlgn. 2. Mos. 17:6 med 4. Mos. 20:8

Melodi:  Det dufter lysegrønt af græs.. (DDS 725)

Af Klippen folket drak det vand,
som flød, da den blev slået,
vi ser heri den Gud og Mand,
som har for os opnået
alt godt forvist
og først som sidst
i ørk´nen os husvaler,
dér vi til Klippen taler!

Ja, "tal til Klippen", Herren bød,
"brug ej din stav i hånden",
men Moses Herren ej adlød,
ak, han  bedrøved Ånden,
ej slå igen,
kun tal til den,
eet slag jo een gang rækker,
du ellers vrede vækker!

Vor Herres kors og frelsesværk,
det aldrig skal gentages,
vor Frelser herliggjort og stærk
påny skal ikke plages,
tal til Ham kun
med lovsangsmund,
du Klippen ej kan tømme,
ej standse vil dens strømme!

O, hvil i hvad Han har fuldbragt,
og lad dig dermed nøje,
højt pris Ham, at det står ved magt,
slut er al strid og møje,
tak og tilbed,
fald for Ham ned
din Helt og Frelsesklippe,
hvis fylde ej skal glippe!

5.4.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)