Forside Salmer Frelst ved Hans suveræne, ufortjente nåde!
Frelst ved Hans suveræne, ufortjente nåde! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 04. april 2019 07:46


Melodi:  Jeg er en kristen og vil det være..
.

Tænk hvilket under Ham at tilhøre,
som jeg engang oprørsk stod imod,
hvor Bibelen jeg ej gad at røre,
og fremmed var mig Hans kors og blod,
men Han mig søgte på mørkets veje,
I evangeliet lød Hans røst,
som på Hans kærlighed ville pege,
og til at kende Ham fik jeg lyst!

Det suverænt var Hans store nåde,
som gjorde, jeg kunne vende om,
ufat´ligt er mig en sådan gåde,
at som jeg var, jeg til Jesus kom!
Ved Åndens gerning og ej min egen
Han mig genfødte til evigt liv,
Han sandheden blev og frelsesvejen,
lad verden blot kalde mig naiv!

Ja, fra mit genfødte, nye hjerte
frem bobler nu "Lammets nye sang",
som stammende jeg ved korset lærte,
det kors jeg fremmed var for engang!
Mit vidnesbyrd er idag det glade:
Jeg var fortabt, men mig Hyrden fandt,
og vil din sjæl du Ham overlade,
det bli´r for dig også evigt sandt!

4.4.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)