Forside Salmer Frelst trods den ved os klæbende synd
Frelst trods den ved os klæbende synd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 17. marts 2019 08:28


"Han (Ypperstepræsten) skal tage på sig de synder, der klæber ved..."  (2. Mos. 28:38)

Melodi:  Et trofast hjerte, Herre  min... (DDS 679)

Der klæber til os meget ondt,
vi ydmygt må det sande,
i lysets vandring redebont
vi, ak, forbli´r sådanne,
der bittert kender denne nød,
men tvætter sig i Jesu død
og i det blod, som renser!

I al vor skrøb´lighed vi ser
Ham som vor stedfortræder,
især når "kødet" vrangt sig ter,
og vi vor synd begræder!
Som ypperste og syndfri Præst
Han som den herlige kontrast
os med sin nåde dækker!

Brug ej i overfladisk flæng
det Jesus-navn, vi hylder,
så det ej bli´r et tomt refræn,
der vore læber fylder!
For Ham som HERRE bøj dig ned
som synderen og Ham tilbed,
iklædt Hans frelses klædning!

Ja, sådan "påklædt" gå med smil
dér, hvortil Han dig sender,
lad dette være din livsstil,
hvorpå dig verden kender,
thi sådan blot at være til
gør, at ej få sig undre vil
og vil om Herren spørge!

17.3.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)