Sø.  efterm. læste vi m. vore iranske venner Mk. 3:31-35, der handler om Jesu sande slægtninge.
Det blev til en samtale om familjeskab og om at være i en "fin" familje.  Jesu famije er den fineste, der findes, blev vi enige om.  Og den skal en dag samles som een kæmpestor familje hjemme hos Ham.

"Ja, sagde Benjamin (7), vi ville ikke være i den familje, hvis ikke Jesus var kommet ned til os!"  Og Benjamin tog måske nok munden lidt lovlig fuld, da han tilføjede:  "Nu er vi i familje med alle mennesker!"
 
Han havde dog ikke helt uret, hvis vi tænker på Paulus´ ord på Areapagus::  "I Ham (Gud) lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt:  "Thi vi er også af Hans slægt." Det genta´r han m. egne apostolske ord:   "Vi er af Guds slægt!"  (Ap.G. 17:28-29) Men Benjamin vil en dag forstå sandheden om at blive åndeligt genfødt ind i Guds familje.

Vi talte lidt om, hvordan man kan snobbe for et fint familjenavn.  En ung pige i familjen vil  købe sin tiptipoldefars navn, Schulstad,  fordi det er et kendt navn.  Sådan gør andre "snobbere" også.   Vor berømteste digter på internationalt plan hed "kun" Andersen til efternavn!

Vi, som idag er i åndelig familje med hinanden ud over hele verden, er mere end tilfredse med blot at kaldes "kristne", sådan som det skete med de første kristne (Ap.G. 11:26).  "Jeg er en kristen og vil det være, om hele verden end mig beler..." begynder en gammel, herlig sang.

Så vi tror, Jesus talte om sin sande familje i Mk. 3 som om Han ville sige:  "Se, her er min familje!"  Det siger han også idag.  Og så standsede vi ved v. 35, der taler om kendetegnet på, om vi er i Hans familje:  "Den, der gør Guds vije!"  En kristen er et menneske, der har byttet sin egen vilje ud med Guds vilje, og som tilfredsstilles ved den alene.
 
Og så sang vi af hjertens fryd:  "Lad os tale om Jesus..." på både dansk og engelsk.  Det elsker børnene, for de lærer jo engelsk ganske tidligt.
4.3.19 - jn