Forside Salmer Guds rene ord
Guds rene ord Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 25. februar 2019 05:24


Mel.:  Et trofast hjerte... (DDS 679)

Guds ord er gennemlutret rent,
som sølvet vi det kender,  (Sl. 12:7)
et testamente ufortjent,
hvis rigdom os antænder,
der herliggør vor Herre Krist,
mens troen trods dens mange brist
bli´r styrket og fornyet!

Guds ord os også tugte kan
og os i støvet bringe
som led i evighedens plan,
der kærligt os vil tvinge
til al vor afmagt at indse,
dog hvad der med os end vil ske,
os tjener til vort bedste! (Rom. 8:28)

Vor Frelser Han er som sit ord,
Han derfra kan ej skilles,
i ordet Ånden gør Ham stor,
kun dér vi tilfredsstilles,
men men´skeord ej har værdi,
de fører kun til sværmeri,
der blindt i mørket famler!

Giv til de små Guds dyre ord,
udsult ej deres sjæle
med påfund, som ej gavner spor
og vil gudslivet kvæle!
"Kom hid, børnlille, hør på mig"  (Sl. 34:12)
si´r barnets ven, som lyver ej,
hos Ham kun frelsen findes!

25.2.19 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)