Min religion er barnets religion, og jeg indser, at Jesu ord om at "lade de små børn komme til mig" handler om mere end bare et dåbsritual.

Hvis børnene var som på Jesu tid,  var de nok ikke mundlamme, men ville komme pludrende med en masse sjove indfald, spørgsmål, kommentarer og spontane afbrydelser.  Som nu den lille Benjamin (8) i vore små søndagssamvær.

Han snakker hurtigt, så jeg gør mig umage for at fange hans pointe som fx igår, da vi læste Jesu ord fra Mk. 1:15.  Det med at "tro på evangeliet", som jeg definerede som "de gode nyher om Jesus", havde Benjamin denne kommentar til, idet han forinden ivrigt rakte en finger i vejret:

 
"Jesus siger:  Vend dig om, så jeg kan se dig og se, om du er glad eller sur.  Når du har set det, jeg har skrevet på et papir, har du hørt mig, og så får du mange kræfter!"  Han elsker iøvrigt at tale om "mange kræfter fra Jesus".  Det "papir", Benjamin taler om, er selvfølgelig Bibelen, som han endnu ikke kan læse rigtigt, men skal have forklaret, -  "alt efter som de kunne fatte det", som der står (Mk. 4:33).

"Var det, hvad du sagde, Benjamin?" - "Ja", siger han gammelklogt, "det var det næsten."  -  Min kone synes, jeg måske gør for meget ud af ham, men det gør nu godt at åbne sig for barneverdenen, for det gjorde Jesus.

 I gamle dage talte politikeren Glistrup hånligt om "gammelpolitikerne", og mente selv, han kom med nyt.  Tilsvarende kan vi fristes til at tale om "gammelkristne", der sjældent kommer med nyt og nye
vinkler på evangeliet og Kristus-troen, men er "gået i stå" og måske lidt "kedelige".

Men det skal de ikke hånes for, blot skal vi åbne vore hjerter for den barneverden, som Herren selv elsker, og som i det mindste for mig "gammelkristen" er en Guds gave.

Benjamins forældre har muslimsk baggrund fra Iran, men blev kristne under flugten til Europa.  "Jeres dreng bli´r nok evangelist", sagde jeg. Hans far og mor smilede håbefuldt.

4.2.19 - jn