Diverse kendisser udtalte sig om dronningens nytårstale. Hos mig gjorde denne sætning mest indtryk:
"Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere?"

 Det var nemlig en sondring mellem materiel og ikke-materiel rigdom. Men kun Kristus-troende kristne kan reelt tale om et sådant rigt liv.

Dette kan umiddelbart lyde som en provokation.  For lever  Nordkoreas kristne i fangelejre et rigt liv? Levede Paulus, som kaldte sig "Kristi Jesu fange" og "et sendebud i lænker" (Ef. 3:1, 6:20) et rigt liv?  Gør aldersomssvækkede, handicappede og, ALS ramte kristne krøblinge det mon?  Gør du og jeg?

Vi har ingen undskyldning for ikke at gøre det.  Jeg har tidl. nævnt den rumænske, jødisk fødte  pastor Rich. Wurmbrand (1909-2001), som sad 14 år i fængsel under kommunistisk tortur, og som i sine bøger fortalte om, hvilket rigt liv han levede i Kristi nærhed trods sine bødlers tortur.

Da han senere, efter at være blevet løskøbt fra fængslet, levede som fri mand i USA, anklagede han den vesterlandske overflods-kristendom for at leve et meget fattigt liv i diametral modsætning til den "himmel på jord", han i Helligåndens samfund og trøst oplevede i rumænske fængsler.

Kun Kristi efterfølgere kan tale om et rigt liv.  Nogle er mærket for livet, psykisk og fysisk, pga. andres ondskab, men lever stadig et rigt liv.  Den lænkede Paulus taler i Fil.br. 1 om navnkristnes modstand, men alligevel vidner han om den oversanselige, rige glæde, han har fundet i Kristus og beder sine hjertevenner i Filippi tage del i den glæde. Fil. 4:4 .

Jeg har spurgt ind til kristnes juleaften m. andesteg, juletræ og gaver. Var det alt? spørger jeg.  En ældre ven ville gerne have højtlæst en opbyggelig fortælling, de som selskab måske kunne samtale om, men festen fik ikke noget åndeligt indhold, betroede han mig med sorg.  Der skulle kun snakkes.

Verden morer sig larmende til døde.  Det synes mange sorgløse kristne i vesten også at gøre - endda på det, de kalder "Jesu fødselsdag".

1.1.19 - jn