Mel.:  Min Jesus, lad mit hjerte få...  (DDS 217)

Jeg nyder havens blomster-muld,
der nu bli´r mere gold,
af yndest er den endnu fuld
trods en november kold!

Dens blomster små i iskold vind
varmt endnu til mig ler
helt ind i både  sjæl og sind,
hvor tæt de på mig er!

Da til at bede bli´r jeg vakt
til Ham, som fattigdom
iklædte trods al guddomsmagt,
da julenatten kom!

Da fjern var Gud ej længer mer,
da Han som menn´ske kom,
og om ej alle det indser,
Han gør det ikke om!

Thi hvis Han gjorde det igen,
vil verden da Ham tro?
Men kommer vi til Jesus hen,
bli´r  tvivlen bragt til ro!

Ja, sådan Gud det for os gør
på denne vantro jord,
hvor vi, som tror, udleve tør
Hans frelsesglæde stor!

25.11.18 - jn