"Kan I fortælle mig, hvad der står i Joh. 3:16?" spurgte jeg nogle bekendende kristne, der besøgte os.  Det var kun et retorisk spørgsmål som oplæg til en samtale.  Men en af gæsterne, en etableret frikirkemand,  afviste mig irriteret over sådan at komme i "krydsforhør".

Jeg tog det som en selvfølge, at kristne "kan" Joh. 3:16.  I USA kan mange ikke-kristne straks fremsige det.  Men ikke denne gæst.  Så nu bør jeg nok hellere spørge:  "Synes du ikke,  Joh. 3:16 er vidunderligt?"

Af grundteksten fremgår det, at det Kristus-troende menneske HAR (og altså ikke skal få) evigt liv.  Dvs. at troende, der netop døde, mistede ikke livet (som hedder i verden), men fortsætter med det evige liv, der  begyndte her på jorden.  Og vi mistede ikke dem.

Allerede på jorden lever vi i evigheden, mens vi hører stueuret slå, som Kierkegaard siger et sted.  Døden er for de troende pludselig pga. Jesus Kristus blevet vor ejendom (læs selv 1. Kor. 3:22) istedet for en fjende.  Brorson synger:  "Mit hjerte i mig ler, når jeg min grav beser..." og:  "Min død er færgemand til livets faste land..."  (fra nr. 514 i Salmebogen).

Det var det, jeg gerne ville samtale opbyggeligt om og især betone, at det evige liv, det nye liv i Kristus, ikke kan dø, men er lige nu en evig realitet med alt, hvad dette indbærer af åndeligt liv med stort L. Ordene "HAR evigt liv" står i "præsens", der på græsk betegner en vedvarende nutid.

Men jeg taler ikke om Joh. 3:16 som blot en død trosartikel. Dette er jo muligt uden at have fået del i det nye liv, som er "ovenfra", og som vi ikke bare kan snakke os til.  "Du må fødes påny!" sagde Herren til Nikodemus.

Det var så svært for for denne højt respekterede teolog at forstå, som det er det for religiøse,uomvendte mennesker idag.  Jeg har selv mødt dem, og de er sværere at tale til end helt "kirkefremmede", ugudelige mennesker.  Men stadigvæk står Joh. 3:16 ved magt.  For som en lille dreng i en skoleklasse, jeg besøgte, sagde:  "Det har jo det hele!"

23.11.18 - jn