Francis Schaeffer  (1912-1984), hvis unikke  missionscenter, l´Abri, jeg engang  besøgte højt oppe i det schweiziske bjerge, hvortil unge med tankemæssige problemer  søgte hen, skriver i et sted, "jeg er bange for navnet Jesus", og han fortalte hvorfor.  Naturligvis elskede han det navn overalt, men samtidig oplevede han, hvordan dette skønne navn misbruges og forfladiges.

Det kom jeg til at tænke på, da TV sent iaftes dokumenterede en uhyggelig historie fra USA, hvor en sekt påberåbte sig åndelig, diktatorisk autoritet over sine hjernevaskede medlemmer, herunder seksuelle overgreb, altsammen "i Jesu navn". I det navn så man også  djævleuddrivelser hos sagesløse stakler, som skulle "udfries".

Denne "gyser" talte for sig selv, men jeg tænkte på andre og meget mere besnærende måder, Jesus-navnet misbruges på i den moderne kristenhed.  Når der ofte under øredøvende larm skriges på "Jesus" igen og igen, kan det være en fremmed el. "anden" Jesus,  som apostlen advarer imod i  2. Kor. 11:4.  Schaeffers advarsel er derfor betimelig.

Jeg vil nødigt beskyldes for ensidig pedanteri, men også jeg reagerer på misbruget af "navnet over alle navne" blandt bekendende kristne.  Disciplene tiltalte Ham som Herren.  Det underviste jeg engang min gamle ven, Jørgen, som netop er gået hjem til Herren.  Når vi bad sammen begyndte han med blot at "Jesus" eller "kære Jesus".  Vi så fra Guds ord, hvem denne person er, og hvordan han tiltales af sin disciple, og det var så vidunderligt at høre ham fremover sige tilbedende "Herre Jesus!"

Nu synes du måske, jeg er lidt for "pernittengryn", men der er behov for at svinge Jesus-pendulet lidt tilbage og give Ham rette plads.  Min norske ven, Rolf Svindland, havde engang belært mig, at "navnet over alle navne" er Herren, ikke bare "Jesus", og han citerede Sl. 83:19 i en herlig norsk ovs.:  "Måtte de skjønne (dvs. forstå), at du som alene har navnet HERREN, er den højeste over al jorden!"  (1978-oversættelsen).

15.11.18 - jn