Forside Salmer Når timeglasset rinder ud
Når timeglasset rinder ud Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 31. oktober 2018 03:49


"Tænk på din Skaber i ungdommens dage, førend...sølvsnoren brister."  (Præd. 12:1, 6)

Mel.:  Sølvsnoren brister dog engang...  (Hjemlandstoner 597)

Snart rinder timeglasset ud
i dette korte liv på jord,
snart briste vil som mit opbrud
den skrøbelige sølver snor!
./. Da skal jeg se i Himlen hist
den herliggjorte Jesus Krist!  ./.

Som ung Han drog mig ved sin Ånd,
men jeg kun vidste lidt herom,
Hans nåde fik dog overhånd
midt i min dybe fattigdom!
./. Da blev jeg frelst og født påny
for syndens verden at undfly! ./.

Syndfri fuldkommen jeg ej blev
helt uden fejl og lønlig brist,
men som genfødt mig Ånden drev
til nåden  i vor Herre Krist!
./.  Han gør, hvad jeg selv ikke kan,
så jeg får tro, at det går an!  ./.

Jeg som en helgen ikke dør,
men nogen skærsild når mig  ej,
at tro Hans blod jeg heller tør,
dets fulde soning dækker mig!
./.  I Kristus dødens brod blev da
tilintetgjort på Golgata! ./.  (se 2. Tim. 1:10)

Så lad da glasset rinde ud,
hvornår det sker, det véd jeg ej,
jeg véd dog om det gæstebud,
som hos min Frelser venter mig!
./.  Mit rejsepas dertil er kun
Hans kors som sikre frelsesgrund! ./.

31.10.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)