Mel.:  Nu falmer skoven...

Du skønne morgenrødens sol,
du en af stjerner mange,
din pris vi glad lovsynge vil
med Åndens nye sange!

Vi på den jord, Gud selv har skabt,
Hans værk vi smukt kan skue,
som ej tilfældigheder er
herunder hvælvets bue!

O, lyk´lig er den videnskab,
der Ham som Skaber kender,
men lykkeligst er hver og en,
som sig til Ham omvender!

Da bli´r oplyst det intellekt,
som famled´ før i blinde,
men ser i Gud den Arkitekt,
som la´r hver stjerne skinne!

I Kristus møder vi det lys,
for hvilket mørket viger,
selv for enhver formørket sjæl,
som på Hans frelse bier!

Den årle sol den er vor ven
og bliver ved at skinne,
må vi i Kristus ligne den
og mørket overvinde!

29.10.18 - jn