Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 16. september 2018 07:23 |
Mel.: Han ta´r ikke glansen af livet...
Fat mod, selvom i dig vansmægter dit hjerte og genfødte ånd, ./. thi langt mere for dig dog vægter straks Ånden, som er redebon! ./.
Du skal ej til Kristus opstige, thi Han er i ordet dig nær, (Rom. 10:6, 8) ./. som siger, hvad Ånden vil sige: Tilfreds med dets vidnesbyrd vær! ./.
O, tak Ham, når dagen begynder, at alting i Kristus er vel, ./. imens til Guds ord du dig skynder, hvor Ånden oplærer dig selv! ./.
I bønnen Han dig åbenbarer, hvad bøger ej give dig vil, ./. dig tilhvisker Han og forklarer alt, hvad du idag trænger til! ./.
Den Ånd, som på Bibelen blæser, Han blæse vil også på dig, ./. når ordet i stilhed du læser og følger dets afstukne vej! ./.
16.9.18 - jn
|