Mel.:  Hvo vil mig anklage...

Du, som knuget sørger
og fortvivlet spørger:
Hvorfor, kære Gud,
skal den sorg jeg bære,
at den elsked´ kære
nu er åndet ud?
Sørg dog ej
vantro og fej,
hvis du herom er forvisset
frelst er sjælen hisset!

Gå en tur til haven,
hvor du finder graven,
hvor vor Frelser lå,
Han er ej derinde,
men du skal Ham finde
ej på må og få
herligt klædt
i majestæt,
sådan vil Han sig nu vise,
slig vi vil Ham prise!

Sænk du deri sorgen
mens du denne morgen
med Guds sol i øst
lader dig påminde,
at du nu skal finde
lindring i Guds trøst,
lysets hjem
det stråler frem
med sin himmelglans og glæde,
så du ej skal græde!

7.8.18 - jn