Et Kristi sandhedsvidne har set noget og sætter ikke blot ord på noget.  Som ung husker jeg, en forkynder blev bedømt på, hvad han havde "set" og ikke blot på hans mange ord, som nok havde "sandheder", men mangler den Åndens salvelse, der gør ham til den mand, der taler "ud af et rent sind, ja, ud af Gud i Kristus for Guds Åsyn"  (2. Kor. 1:17).

Han kan sammenlignes med de gamle profeter, som "så", hvad de skulle tale og talte, hvad de så.  Om dem står der (i gl. ovs.), at "Herrens ord skete" til dem (Nu står der:  "Herrens ord kom"  til dem). Tilsvarende står der om Johs. Døberen (i gl. ovs.), at "Guds ord skete" til ham (Luk. 3:2).  Det sandhedsvidne, der idag taler til vor tid og dets mennesker, er et menneske, Guds ord personligt er kommet til (er "sket" til), og både venner og fjender mærker, at der er sket noget med det menneske.

Ganske anderledes forholder det sig med de præster, der som led i en mental proces vrider nogle ord sammen til en 10 minutters oplæsning (prædiken) fra et færdigt manuskript.  Omgivelserne er ganske uberørte.

Et Kristi vidne møder ligesom Paulus modstand, ofte på en underfundig og spydig måde.  Og selvom han blot videregav, hvad Han havde fået fra Herren, haglede kristnes kritik ned over ham og mundede ud i de spottende ord:  "Hans tale er ikke værd at regne med!"  (2.Kor.10:10).

Paulus lyttede sagtmodigt til kritik, men overlod al dom til Herren (1. Kor. 4:4).  Han begyndte ikke at strides med de "overåndelige", men kunne i ydmyghed blot sige: "Jeg tror, at også jeg har Guds Ånd..."   (1. Kor. 7:40).

I Billy Grahams velmagtsdage måtte han tåle ekstra megen kritik (ikke altid uberettiget).  Til en aggressiv kritiker sagde han engang:  "Hvor mange har du ført til Kristus i sidste uge?"  Det brændte han selv for.  Ja, fortabte sjæle, han ønskede at nå med evangeliets ord sådan som han havde fået det fra Herren at viderebringe.  O, "Gør en evangelists gerning!"  (2. Tim. 4:5)

31.1.18 - jn