Forside Artikler Et vink med en vognstang!
Et vink med en vognstang! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 17. Juli 2018 07:44


I 3 dage har jeg ikke været mig selv.  Det begyndte sø. på parkeringen foran Holsted Kirke, hvor jeg hilste på en kær enke, jeg ikke havde set længe.  Men pludselig bad jeg om hjælp, da jeg var på nippet til at falde om.

Sådan har det  været de følgende dage.  Et vink med en vognstang?  I så fald er kærligt vink, og jeg beder om, at Herren i sin barmhjertighed vil give mig respit nok til at "beskikke" mit hus.  (2. Kg. 20:1)

Min avancerede pacemaker gør sit job.  Den sørger for, mit hjerte opfører sig nogenlunde.  Salmisten siger dog:  "For alting så jeg en grænse, men såre vidt rækker dine bud!"  (Sl. 119:96).  Selv en nok så sofistikeret pacemaker har sine begrænsninger, "men såre vidt rækker dine bud!"  Evangeliets glædesbud lader sig ikke begrænse.  Tak og lov!

Pacemaker-afdelingen i Roskilde var lynhurtig med kontakt, endda 2 gange,  da pacemakeren (som lægerne spøgefuldt kalder en "spilledåse") "taler" med Roskilde Sygehus, som nu gav mig kørselsforbud de næste 3 måneder.  Min kone elsker dog heldigvis at køre bil for mig og sig selv.


Jeg tror, jeg fik et "memento mori"- vink  (husk, du skal dø), som dog åndede af Guds kærlighed og Kristi uforskyldte nåde.  Et af børnene ved vort bibelfællesskab sø. efterm., den 7-årige Benjamin, som altid er på spring  m. "opbyggelige" ord, sagde:  "Når vi dør, er det kroppen, der kommer i jorden, men selv går vi op til Jesus, for Han har flere kræfter end vi har!"

"Kan vi være sikre på det?" spurgte jeg engang min gudfrygtige morfar som nymvendt.  Han svarede med myndighed i stemmen:  "Borte fra legemet, hjemme hos Herren!"  (2. Kor. 5:8).  Og han føjede til:  "Det er da så enkelt, at selv et barn kan forstå det!"  Jeg var kun et stort barn, og jeg forstod og gør det endnu mere nu!

17.7.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)