Forside Salmer Guds store trofasthed og nåde
Guds store trofasthed og nåde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 24. juni 2018 12:56

 

Mel.:  Det koster ej for megen strid...  (DDS 669)


Guds trofasthed er såre stor
til trods for vores svigefulde hjerte,
thi Han forbliver tro imod sit ord,
som Han beseglet har med korsets smerte,
Han os med ang´rens nåde står os bi
//:  miskundelig!  ://

Den, som ved Ånden er genfødt,
vil Herrens tugt vel ofte få at mærke,
men aldrig bli´r Guds eget barn forstødt,
dertil er kærlighedens bånd for stærke,
os derfor til Ham lad os give hen
//: som barn og ven!  ://

Er i forsmædelse du stedt
blandt mennesker, der stolt dig ringeagter,
bliv ej af selvmedlidenhed vildledt,
ej nogen verdens ting til gavn den magter,
stil dig som Hans discipel fuldt tilfreds
//:  det gi´r ej stress!  ://

Ved Blodet til Hans nærhed gå,
thi sådan er Han fra dig  langt ej borte,
dér vil tilgivelse Han dig tilstå,
hvis vide omfang Han ej vil forkorte,
hvor Kristi blod for synden ond og slet
//: ta´r bort hver plet!  ://

Den korsets nåde mig opdra´r
og lærer mig det syndeliv at hade,
mens evangeliets ord jeg glad modta´r,
deri samvittigheden la´r sig bade!
Tak, Herre Jesus, jeg derpå må tro,
//: at det er så!  ://

24.6.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)