Forside Spørgsmål og svar Den hjemmeværende søn i Luk. 15 - var han frelst?
Den hjemmeværende søn i Luk. 15 - var han frelst? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 17. juni 2018 03:07

Et spørgsmål fra Evangelisten, Norg

Spørgsmål:  Eit spørsmål ut frå Lk 15 om den hjemmeværende sønnen! Var denne frelst?

Svar:   Den direkte anledning til lignelsen om den fortabte søn i Luk. 15 var farisæernes og de skriftkloges forargelse over vor Frelsers nære kontakt med toldere og syndere (v.1).  Der står, at de knurrede i selvretfærdig protest og sagde:  "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem!"  (v.2).  Men denne anklage var velsignet sand!

Men så læser vi:  "Da fortalte Han dem denne lignelse", som er tredelt med nemlig undervisningen om Ham selv som Hyrden, der søger og finder det fortabte får som kontrast til de "nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse" (v.7) - her underforstået:  de selvretfærdige, som mener at have deres på det tørre og derfor ikke trænger til omvendelse.

Dette passer godt med, hvad Jesus sagde i forbindelse med tolderen Levis omvendelse, som blev fejret med "et stort gilde for Ham (Jesus) i sit hus", hvor også mange toldere og syndere sad til bord til stor forargelse for farisæerne og de skriftkloge.  Jesus sagde:  "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige  (dvs. selvretfærdige), men syndere til omvendelse!" (Luk. 5:32)

Den 2. del af lignelsen handler om den tabte drakme (sølvmønt), der angår samme sag og er et billede på Åndens ivrige  gerning i forbindelse med en synders omvendelse.  Jeg husker for mange år siden en ung pige, der bad:  "Herre, vil du finde mig, for jeg kan ikke engang finde mig selv!"

Med denne baggrund er det ikke vanskeligt at svare på spørgsmålet om den hjemmeværende søn i lignelsens 3. afdeling var frelst eller ikke.  Det var han ikke.  Han repræsenterer de selvretfærdige, religiøse mennesker, der reagerer syrligt på faldne synderes omvendelse og frelse.  De synes, det er for "letvinnt" (som nordmændene siger) sådan som den selvretfærdige bror tydeligvis også mente.  Han blev vred og ville ikke gå ind til "omvendelsesfesten" med liv og glade dage!

Når han henviser til sin lovlydighed og isolation fra, som han sagde, at "at være glad sammen med mine venner" og talte om "denne din Søn"  (og ikke "min bror"), så er det tydeligt, at han ikke følte sig som del af familjen, selvom hans far fortalte ham, at dér var det altid faderens ønske, han skulle være  (v.31).
 
Men sådan er det også idag.  Der findes "kristelige" og "pæne" mennesker, der måske trofast går til gudstjeneste hver søndag og er "inde i den kirkelige varme", men alligevel er udenfor det Guds rige, som kun består af frelste syndere. Sådanne mennesker er ikke nemme at nå ind til, men vi skal ikke  "knurre" ad dem i vrede, men udvise samme sindelag som den kærlige Fader og ophøje evangeliets nåde og pege på frelsens dør der står åben for alle, "både onde og gode" (Mt. 22:10). 

Jørn Nielsen, Næstved

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)