|
Dette er titlen på en novelle af H.C. Andersen, der tydeligvis tænker på sin egen mor i fortællingen om en fattig kvinde og upåagtet vaskekone, hvis søn måtte høre på, hvor lidt hans mor duede. Men fra et sådan miljø kom verdenshistoriens berømteste eventyrdigter som blev netop den dansker, der - sammen med Søren Kierkegaard - fik størst international udbredelse overhovedet.
"Hun duede ikke!" går "rent ind" hos mig, der havde en mislykket, manio-depressiv mor, som var umulig at være gift med , hvilket førte til ophold på børnehjem for mig og mine 2 søstre. I min opvækst fik jeg fra mange sider at vide, hvor dårlig en mor, jeg havde, og hvor synd det var for os tre børn - en "øllebrødsbarmhjetighed" , vi dog ikke kunne bruge til noget.
Men... hvad jeg til overflod kunne bruge, var den kærlighed i Kristus, jeg ved evangeliets forkyndelse og ad netop kærlighedens usporlige veje mødte som 14-årig. Den kærlighed havde min "uduelige" mor trods alt også mødt som barn, og trods nedarvede skavanker gav hun, så godt hun kunne, kundskaben om Gud og Jesus videre til mig. Ja, de svar, hun gav på mine mange "gudelige" spørgsmål som barn, har jeg også som voksen fundet helt rigtige. "Jeg bad for dig, før du blev født", sagde hun ofte.
Dette taler om Guds uimodståelige nåde dér, hvor alle odds er os imod. Jeg blev ikke som H.C.A. nogen berømthed, men fik dog i al skrøbelighed lov til som ung en dag at stå frem med et vidnesbyrd om Jesus som min eneste Frelser. Et større kald og, ja, en større "dannelse" findes ikke.
Trods sin religiøsitet havde H.C.A. ikke noget personligt vidnesbyrd om frelsen i Kristus. Han kunne digte sig ind i det hele. Det er vel i sig selv et Gud-givent talent, men "guddommelig" digterkunst er ikke nok. Det indså jeg ved Guds nåde som nyomvendt, da slægten på mors side havde digtere og religiøse poeter. Min beundring for dem var stor, men den frelser ikke. O, måtte disse alvorsord nå en og anden af religiøs observans med Jesu ord til netop den religiøst uangribelige: "Du må fødes påny!"
3.6.18 - jn
|
