Melodi:  Nu rinder solen op af østerlide...

Om livets tomhed Salomon beretter,
om jordisk overflod, som ikke mætter,
han som livsnyderen i sine riger
forlod en tid sin Gud,
drak mange bægre ud
med fremmed´ piger!

Men da han på sit frafald sig besinded´
og sig omvendte, se, da atter skinned´
Guds nådes sol på ham som Guds udvalgte
med en helt ny gudsfrygt,
Gud atter gav ham kløgt
og til ham talte!

Den viden har vi fra hans bog den sidste,
hvor han af synden mer ej lod sig friste,
i "Præd´keren" han os til alvor ægger,
han ungdom kalder hid,  (Præd. 12:1)
be´r dem, mens der er tid:
"O, lad jer vække!"

I nåden uforskyldt hin konge døde,
dog for sit frafald måtte Israel bøde,
men Gud sit folk ej glemte nogensinde,
i Kristus, som opstod
med frelsens overflod,
Han vil dem finde!

For i Ham opfyldt er Guds plan til fulde,
i Ham ej findes mere dødens kulde,
i Ham vi hele frelsens rigdom ejer,
og har vi del deri,
ad døden smiler vi

i livets lejr!
 11.5.18 - jn