Forside Salmer ”Og det var nat!” (Joh. 13:30)
”Og det var nat!” (Joh. 13:30) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 11. oktober 2009 07:37



”….Herren Jesus i den nat, da Han blev forrådt, tog brød, takkede, brød det og sagde:
Dette er mit legeme, som gives for jer;  gør dette til ihukommelse af mig!”
Ligeledes tog Han også kalken efter aftensmåltidet og sagde:  ”Denne kalk er
Den nye pagt ved mit blod;  gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig!”
(1.Kor. 11:23-25)

”Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil Han kommer!”  (1.Kor. 11:26)


Hin nat, vor Frelser blev forrådt,
Var Ham en rædselstime,
Anført af Satan, mørkets drot,
Og hele hans regime.

Ja, ”det var nat”, si´r Herrens ord,
Et højdepunkt var nået,
Mens de ved Herrens påskebord
Et måltid havde fået.

Det måltid nyder stadig vi,
Mens på Hans værk vi grunder
Og Ham vor ringe tak vil gi´
For hele frelsens under.

Han synliggjorde korsets død
Ved brødet og ved vinen,
Som Herren sine egne bød
Før al langfredagspinen.

Vi bryder samme nadverbrød,
Mens vi på Herren venter
Og ihukommer Kristi død,
Indtil Han hjem os henter!

-jn-
9.4.0

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)