|
Vi lyttede i går til 1. Kor. 15:1-4, især v. 3 og 4. I "The Living Bible" er v. 1 "parafraseret" sådan: "Lad mig minde jer om, brødre, hvad evangeliet virkeligt er, for det har ikke forandret sig..." Min bibel (1948) siger: "Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, jeg forkyndte jer..."
Jeg bad mine venner sætte deres eget navn ind dér, hvor der står "vore" (synder) i v. 3. Jeg må tale meget langsomt og forklare de simpleste ord overfor mine "nydanske" venner. Børnene lærer dog hurtigt dansk.
Vi læste og endevendte 1. Kor. 15:3 ord for ord. På både dansk og iransk. Jeg bad til sidst 10-årige Mikael læse v. 3 igen, og det var frydefuldt at høre ham læse: "Kristus døde for Mikaels synder."
Sådan har jeg gennem årene lært børnene at læse også Joh. 3:16, dvs. sætte sit navn ind dér, hvor der står "verden" og "enhver". Børnene er lærenemme modsat de tit "fastgroede" voksne. Er det virkeligt evangeliet, jeg forkynder? Eller er det for enkelt og ikke "åndeligt" nok? "
Ordene "jeg vil minde jer om..." var relevante i Korint, hvor både verdslighed og åndelig forvirring havde indsneget sig. Ordene er også relevante idag. Jeg bedrøves over den megen åndelige forvirring, der præger det kristne landskab. Er det mon glemt, hvad evangeliet er?
Nogle mener, at trosfriheden bli´r taget fra os ved et kommende dekret, der pålægger frikirkerne at skrive under på bl.a. de ugudelige homo-love, hvis retten til at vie brudepar skal bevares. Det kan meget vel være, men trosfriheden er stadig i dette øjeblik intakt for de frie, uorganiserede kristne i Danmark. Værdsætter vi denne frihed?
Det har jeg talt indgående med Kirkeministeriet om, som ikke anfægter min frihed til at vidne om Kristus og imod konkrete synder, inkl. den modbydelige homoseksuelle praksis, som er en af landets "værdier".
En dag har jeg dog ikke længere den frihed. Den findes ikke, som vi véd, i Nordkorea. Lad os have evangeliets sag klart for øje og, som Paulus, minde hinanden om, hvad evangeliet går ud på og lade det slippe til.
16.4.18 - jn
|
