Fællesskab på forsoningens grund |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 26. marts 2018 08:03 |
Melodi: Befal du dine veje...
I Kristus find din glæde, frimodigt tal derom, kun Han kan vederkvæge os i vor fattigdom, og når vi sammen kommer med Ham som samlingspunkt, da er der vår og sommer, glemt er alt trist og tungt!
For ved Hans kors forsvinder vor synd og usselhed, mens påskesolen skinner med lægedom og fred, thi i Guds Søn opstanden vi medopstandne er, (Ef. 2:6) i Ham og ingen anden vi Himmelen er nær!
Har synden dig bedåret i enrum den bekend, Hans blod straks renser såret, så glad du kan igen i fællesskabet trives på den forsonings grund, hvor dig en lovsang gives i din opladte mund!
I Kristus find din hvile og din retfærdighed, da kan til Gud du smile og have med Ham fred (Rom. 5:1) og kun på blodet bygge som den betaling fuld, der kan din sjæl betrygge langt mer end sølv og guld! (1. Pet. 1:18-19)
26.3.18 - jn
|