Mel.:  Min Jesus, lad mig hjerte få...

Du lille solsortven i sne
på den hvidklædte jord,
du er livsglædens lykkefé,
der har sat spinkle spor!

Du véd jo, at vi dig har kær,
ej mindst i denne tid
med mildt og stille vintervejr,
som nu er kommet hid!

Men bliver vint´ren dig for hård,
hvorom vi minder har,
vort køkken gi´r dig gode kår
og er med guf straks klar!

Da bli´r det slidte fuglebræt
dit kolde frokostbord,
hvor du dig spiser varm og mæt
just ligesom i fjor!

Du er ej nogen teolog,
nej, du er meget mer,
vi derfor er i dialog
om hvad ej præster ser!

Du er en gave, solsortven,
som fra Guds Himmel sendt,
der inspirerer tit min pen,
tak, jeg med dig blev kendt!

Dog gaven størst er Herren Krist,
ved hvem alting er skabt! (Joh.1:3)
Han verdens Frelser er for vist
for hver, som er fortabt!

6.1.18 - jn